Langfredag er ikke længere hellig i Herning

Langfredag er blevet en helt anden dag end tidligere. Hvor højtiden engang var præget af stilhed og religiøs stillen stille, handler den i dag for mange herningensere om at pakke rejsetasken, trimme hækken eller planlægge påskemenuen. Men den udvikling er faktisk helt ny i dansk sammenhæng.

Helt frem til 1991 var det nemlig forbudt at arrangere offentlige forlystelser på Langfredag. Biograferne holdt lukket, sportsstadionerne lå øde, og der var hverken koncerter eller teatre på programmet. Selv Danmarks Radio tømte underholdningssendingerne væk. Sådan var det bare.

Helligdagsloven blev løsnet op

Så kom reformerne. En modernisering af helligdagsloven fjernede forbuddet mod åbenbare forlystelser, og siden har liberaliseringen kun accelereret. Ifølge TV Midtvest afspejler denne udvikling, hvordan staten gradvist har løsrevet sig fra kirkens gamle kalender og normer.

Marie Vejrup Nielsen, institutleder og lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, peger på, at der er sket noget fundamentalt med, hvordan staten ser på religiøse højtider. Det handler ikke længere om at håndhæve kirkens autoritet, men om at give borgerne frihed til selv at bestemme.

Påsken blev til forårsfejring

Samtidig er selve påsken blevet noget helt tredje end tidligere. Caroline Nyvang, seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek, påpeger at højtiden i dag handler mindre om tro og kirkelig tradktion. I stedet er det blevet en forårsfejring, hvor fritid, rejselyst og sæsonens varme betyder mere end det religiøse budskab.

For herningensere betyder det, at man uden dårlig samvittighed kan tage på påskeweekend eller støvsuge stuen på Langfredag. Sådan var det ikke for 30 år siden.