Der er noget særligt ved, at Herning allerede i 1892 fik sit eget museum for hedebondekulturen — samme år som byen knapt var begyndt at vokse sig stor. Mens andre byer samlede på kongeportrætter og altertavler, var det en skolelærer ved navn Jens Andersen Trøstrup, der insisterede på at bevare hverdagen på den jyske hede. Hans vision blev til Frilandsmuseet Herning, Danmarks næstældste frilandsmuseum, som i dag ligger umiddelbart bag Herning Museums hovedbygning fra 1909. At museet fik til huse på byens tinghus allerede i 1896 — samme år som Trøstrup flyttede til byen for at stå for dets ledelse — vidner om, at det ikke var en marginal hobby, men et projekt, byen tog alvorligt.
Trøstrup var den type entusiastisk storsamler, som byhistorien har brug for. I 1892 tog han initiativ til et museum for den jyske hedebondekultur, placeret midt på den jyske hede i Herning. Når man i dag går rundt mellem de gamle bygninger, er det hans syn på det bevaringsværdige, man møder — ikke storstilet arkitektur, men livet som det blev levet. I 1906 indviedes en vestjysk bondegård med dertilhørende bindestue for publikum, og museet begyndte at tage form. Trøstrup stod for ledelsen frem til sin død i 1915, hvorefter konservator H.P. Hansen overtog som museumsforstander.
I dag viser museet landlivet, som det blev levet på den midt- og vestjyske hede i 1800-tallet. Det er ikke rekonstruktioner lavet til turisterne, men autentiske bygninger og genstande, der fortæller om en tid, hvor Herning stadig var tæt forbundet med landet omkring byen. På den måde fungerer frilandsmuseet som en slags modpol til den moderne tekstil- og messeby — en påmindelse om, at Hernings rødder ligger i heden og i bondesamfundet, ikke i industrien. At museet ligger centralt placeret bag hovedbygningen, gør denne kontrast endnu tydeligere: Man behøver kun at gå få meter fra byens travle centrum for at stå midt i 1800-tallets landbrug.
En af museets særlige attraktioner er udstillingen Jens Nielsens Bondegård, hvor mere end 100 forskellige perspektivkasser viser livet og årets gang på en bondegård i starten af 1900-tallet. Perspektivkasser var datidens måde at opleve verden på — en slags analoge virtual reality-oplevelser, hvor man kiggede ind gennem små åbninger og så tredimensionale scener. At museet har bevaret og udstillet dem, giver et dobbelt historisk lag: både bondegårdens liv og den måde, mennesker dengang formidlede historier på.
Museet huser også Tang Kristensen-samlingen, opkaldt efter Evald Tang Kristensen (1843-1929), som anses for at være den største folkemindesamler i den vestlige verden. Hans arbejde med at nedskrive eventyr, sagn og folkeviser fra den jyske hede skete i samme ånd som Trøstrups museumsarbejde — en overbevisning om, at hverdagskulturen var værd at bevare, før den forsvandt. At samlingen befinder sig netop her, understreger Hernings rolle som centrum for bevaringen af den vestjyske kulturarv. Det var ikke København eller Aarhus, der skulle definere, hvad der var værd at huske fra heden — det var Herning selv.
Siden 2010 har Frilandsmuseet Herning været en del af Museum Midtjylland, som opstod efter en fusion mellem Herning Museum, Vester Palsgaard Skovmuseum og Klosterlund Museum. I dag består Museum Midtjylland af fem besøgssteder i Herning og Ikast-Brande Kommuner. Men museets kerne — den oprindelige museumsvirksomhed, som Trøstrup startede — lever videre både som institution og som idé.
I praksis holdes Frilandsmuseet Herning i live af de frivillige ildsjæle i Landsbylauget, som mødes hver torsdag på museet. Det siger noget væsentligt om, hvordan kulturarv fungerer i Herning: ikke som noget, der opbevares bag glas og passes af professionelle, men som noget, lokale mennesker aktivt holder i gang. Når man besøger museet en torsdag, møder man ikke bare historien — man møder også de mennesker, der sikrer, at den fortsat kan fortælles.
Stedets egen side: museummidtjylland.dk