Få bygninger i Herning fortæller så tydeligt historien om byens transformation fra tekstilby til kulturby som Angligården i Birk. Her mødes industriel storhedstid og kunstnerisk vision i en bygning, der set oppefra tegner et lille 'a' i landskabet — opført som skjortefabrik i 1965-1966, i dag fredet og hjemsted for både Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum og uddannelsesinstitutionen VIA Design. Det usædvanlige samarbejde mellem fabrikant Aage Damgaard og kunstneren Carl-Henning Pedersen har givet Herning en kulturarv, der rækker langt ud over byens grænser.
Aage Damgaard var en landskendt skjortefabrikant, der fra 1945 koncentrerede sig om produktion af skjorter under navnet Angli. Da han i 1965-1966 lod sin nye fabrik opføre, valgte han at tænke større end blot funktionalitet. Bygningen blev tegnet af arkitektfirmaet C.F. Møller efter idé af landskabsarkitekten C.Th. Sørensen — sin tids førende danske landskabsarkitekt, der i dag regnes blandt verdens mest fremtrædende. At engagere arkitekter af den kaliber til en skjortefabrik var i sig selv et statement om ambitionsniveauet i Hernings erhvervsliv i 1960'erne. Navnet Angligården henviser direkte til det skjortemærke, der blev produceret inden for murene, og fabrikken blev dermed et monument over Damgaards forretningsimperium.
Men det var udsmykningen, der gjorde Angligården til noget særligt. Allerede i 1965 fik Carl-Henning Pedersen opgaven at skabe kunstværket Fantasiens Leg om Livets Hjul, og i årene 1966-1968 udsmykkede han den indre væg i gården med den 220 meter lange keramiske frise. Carl-Henning Pedersen spillede en central rolle i det danske kunstliv i det 20. århundrede og var medstifter af COBRA-bevægelsen — den ekspressive kunstretning, der brød med akademiske traditioner. At en fabrikant valgte at investere i et så ambitiøst kunstprojekt, siger noget om den rolle, erhvervslivet spillede i opbygningen af Hernings kulturliv. Hvor andre provinsbyer måtte nøjes med det, København sendte afsted, skabte Herning sine egne kulturinstitutioner.
Tekstilindustriens gyldne år varede ikke evigt. I 1973 måtte produktionen på Angli-fabrikken indstilles på grund af skarp konkurrence fra skjortefabrikker i Asien — en udvikling, der ramte hele den danske tekstilbranche. For mange byer ville det have betydet en tom fabriksbygning og en trist erindring om bedre tider. Men i Herning blev nedlukningen begyndelsen på noget nyt. Samme år skænkede Damgaard sin kunstsamling til Midtjysk Skole- og Kulturfond, og i 1976 blev fabrikken i Birk omdannet til Herning Kunstmuseum. Det var en genopfindelse, der senere skulle gentage sig i andre af byens industrikvarterer.
Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum blev indviet af dronning Margrethe den 13. september 1976 og rummer i dag mere end 4.000 værker af Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt. Samarbejdet mellem Damgaard og Pedersen havde lagt grunden til, at kunstnerens eget museum kunne åbne i Herning — en by, der ellers ikke havde de oplagte forudsætninger for at blive kulturel destination. Aage Damgaard, der levede fra 1917 til 1991, nåede således at se sin fabrik få nyt liv som kunstmuseum.
I dag står Angligården som fredet bygning — en tidligere fabrik fra 1966 designet af C.F. Møller og C.Th. Sørensen. At den nu deles af kunstmuseum og designuddannelse skaber en naturlig forbindelse mellem byliv, kulturarv og uddannelse. VIA Design bringer unge kreative til bygningen, mens museet minder om det kunstneriske mod, der prægede etableringen. Det giver stedet en levende dobbeltfunktion, der adskiller det fra museer, der kun lever af fortiden.
For Herning er Angligården mere end et museum. Den repræsenterer den pragmatiske kulturforståelse, der har kendetegnet byen: erhvervsfolk, der investerede i kunst, og kunst, der fik lov til at blive en del af hverdagen — også på fabriksgulvet. At en skjortefabrik kunne blive til kunstmuseum, handler i bund og grund om at se muligheder, hvor andre så problemer. Det er en historie, der stadig føles relevant i en by, der fortsat skal finde sin identitet mellem fortid og fremtid.