Da Carl-Henning Pedersen i 1976 donerede flere tusinde af sine egne værker og sin afdøde hustru Else Alfelts billeder til Herning by, var det en gestus, der forvandlede en provinsby til hjemsted for en af de største samlinger af CoBrA-kunst i verden. Else Alfelt var død to år tidligere i 1974, og Carl-Henning Pedersen valgte at donere hendes livsværk bestående af 1000 værker til netop Herning. I dag rummer museet mere end 6000 værker af de to kunstnere, der begge var aktive i den internationale CoBrA-bevægelse, som i efterkrigstiden gjorde op med kunstens konventioner gennem spontane, farverige udtryk inspireret af børnetegninger og folkekunst.
Museet blev indviet den 13. september 1976 af Dronning Margrethe og ligger i Birk-området, som siden 1960'erne har udviklet sig til et område med flere kulturinstitutioner. Det er ikke tilfældigt, at museet netop opstod her. Den cirkulære hovedbygning blev opført i parken ved kunstsamleren Aage Damgaards skjortefabrik, der i 1976 var under omdannelse til kunstmuseum. Damgaard var skjortefabrikant, der i 1950'erne og 1960'erne ansatte kunstnere på sin Angli-fabrik i Herning — en usædvanlig praksis, der signalerede en særlig sammenvævning af erhvervsliv og kunst, som har præget Herning siden. Hvor andre industribyer satser på købecentre og stadions, valgte Herning at bygge videre på denne tradition.
Museets bygning er i sig selv et kunstværk. Tegnet af C.F. Møller Architects efter landskabsarkitekt C.Th. Sørensens idé er den beklædt med Carl-Henning Pedersens farvestrålende fabeldyr i keramiske fliser, så selve facaden varsler det fantasifulde univers, der venter indenfor. Den cirkulære form bryder med traditionelle museumsbygninger og skaber en anden måde at bevæge sig gennem kunsten på — mindre lineær, mere legende. I 1992-1993 blev museet udvidet med en tilbygning formet som et tresidigt prisme, og i 2015 kom to underjordiske sale til, der forbinder museet med Angligården.
Netop forbindelsen til Angligården understreger, hvordan Carl-Henning Pedersen allerede i 1960'erne havde en tilknytning til Herning og Damgaards vision. I årene 1966-1968 skabte han værket Fantasiens leg om livets hjul i Angligården — et monumentalværk, der stadig kan opleves i bygningen. At museet senere blev fysisk forbundet med dette sted gennem de underjordiske sale, skaber en slags kulturel ramme om et kunstnerisk engagement, der strakte sig over årtier. Det er en arkitektonisk løsning, der spejler, hvordan Birk-området fungerer: ikke som isolerede institutioner, men som et sammenhængende kulturlandskab.
Museets arkitektoniske kvaliteter blev anerkendt, da det modtog Herning Kommunes Bygningspræmiering i 1996. Det er værd at bemærke i en byudviklingssammenhæng, hvor Birk-området gradvist er blevet et kulturelt kraftcenter — et resultat af bevidste valg om at satse på kunst og arkitektur som identitetsskabende elementer. I en midtjysk by, der traditionelt var præget af textilindustri, repræsenterer museet en anderledes investering i kulturel kapital. Det handler om at bygge en identitet, der ikke kun måles i arbejdspladser og omsætning, men også i kunstnerisk substans.
Carl-Henning Pedersen blev udnævnt til æresborger i Herning i 2001, fem år inden han døde i 2007 i en alder af 93 år. Han var født i 1913 og nåede at opleve, hvordan hans og Else Alfelts værker fik et permanent hjem. For en kunstner, der hele livet arbejdede med fantasi, drømme og mytiske væsener, må det have været tilfredsstillende at se den donation, han gjorde 25 år tidligere, udvikle sig til en institution, der stadig vokser.
At Herning har et museum dedikeret til to CoBrA-kunstnere, siger noget væsentligt om byens selvforståelse. Det handler ikke om at tiltrække turister med mainstream-attraktioner, men om at tage kunsten — og de kunstnere, der valgte at knytte sig til byen — alvorligt. Museet er bygget på en relation mellem kunstner, kunstsamler og kommune, en trepart, der i fællesskab skabte noget, der rækker ud over det sædvanlige provinsmuseumskoncept.
Stedets egen side: chpeamuseum.dk