Café Fry

Når en café holder i over et årti i en dansk provinsby, siger det noget om enten heldet eller formlen. Café Fry har været en del af Hernings gadeliv siden 2011, og i dag finder man dem to steder: i HerningCentret på Merkurvej og på Østergade i gågaden. At de har overlevet den periode, hvor mange caféer og restauranter har skiftet ejere eller lukket, tyder på, at der er fundet en balance mellem, hvad folk gider betale for, og hvad de kan forvente at få.

Det startede i HerningCentret i september 2011, hvor Café Fry blev den første café af sin slags i centret. Selskabet bag, CAFÉ FRY ApS, blev stiftet allerede i 2009 med Orhan Poyraz som direktør, så der var et par års forberedelse, før dørene gik op. At åbne i HerningCentret netop i 2011 var godt timet — samme år blev centret kåret til Danmarks bedste shoppingcenter under 25.000 kvadratmeter af brancheforeningen NCSC. Den anerkendelse kom i en tid, hvor danske shoppingcentre generelt var under pres fra onlinehandel, og hvor det at skabe et attraktivt miljø med mere end bare butikker blev afgørende. At have caféer og spisesteder blev en del af den strategi.

Caféen er specielt kendt for sin pastaret, der går under navnet 'den gode gamle pastasalat'. Det er den slags ret, der antyder en vis selvironi — ingen prætentioner om at genopfinde den kolde ret, bare en version folk kender og kan lide. I en tid, hvor mange steder forsøger at skille sig ud med fusionskøkkener og Instagram-venlige anretninger, er der måske noget befriende ved en café, der sætter en ære i at lave det, som står i navnet. Pastasalat er en dansk hverdagsklassiker, den slags mad, der ikke imponerer nogen, men som folk faktisk spiser.

I 2014 udvidede konceptet til gågaden med åbningen af Café Fry på Østergade 15. Et nyt selskab, Café Fry Østergade ApS, blev registreret i november samme år. At etablere sig både i et shoppingcenter og i gågaden er to ret forskellige forretninger. Shoppingcentret giver en stabil strøm af folk, der alligevel er der for at handle, mens gågaden kræver, at folk aktivt vælger stedet til. At begge lokationer stadig kører, antyder, at caféen har fundet ud af at fungere i begge sammenhænge. Østergade er Hernings primære gågade, rygraden i bymidten, og konkurrencen om opmærksomheden er en anden end inde i centrets kontrollerede miljø.

Herning er ikke en by, hvor tingene overlever på charme alene. Det er en handelsby, en messeby, en arbejdsby — folk kommer forbi, handler, spiser og tager videre. Byen har historisk levet af tekstilindustri og handel, og den identitet sidder stadig i byens DNA. Herning er ikke bygget op omkring et pittoresk torv eller en gammel bykerne, der trækker turister til. Det er en funktionel by, hvor steder skal fungere i hverdagen for at overleve. I den sammenhæng giver Café Frys tilstedeværelse mening: to steder, hvor man kan få noget at spise uden det store cirkus, placeret netop dér, hvor folk i forvejen er. Det er måske ikke den café, man tager venner fra København med hen til, men det er heller ikke meningen.

At HerningCentret blev anerkendt som landets bedste i sin kategori i 2011 siger noget om, hvordan Herning har satset på detailhandel og shopping som en del af byens identitet. Det var en erkendelse af, at byen ikke konkurrerer på atmosfære eller historie, men på at være et godt sted at handle og komme til. Café Fry var med fra starten af den udvikling og er stadig en del af den. For en by, der ikke har de store turiststrømme, er det de lokale steder, der holder ved, som definerer, hvordan hverdagen føles. Og hverdagen i Herning handler i høj grad om at få tingene gjort.

Hvis man bor i Herning og vil have en pastasalat eller bare et sted at sidde med en kop kaffe, er Café Fry der stadig. Både i centret og i gågaden. Det er ikke revolutionerende, men det er tilsyneladende nok.