DGI-Huset Herning

Når hotelgæster kan gå i badebukser fra deres værelse til svømmehallen, og kongressdeltagere kan tage et træningspas i frokostpausen uden at forlade bygningen, siger det noget om den type by, Herning er blevet. DGI-Huset ved Kousgaards Plads er bygget som en integreret facilitet, hvor 152 hotelværelser, vandkulturhus, fitnesscenter, wellness og konferencelokaler glider sammen i ét kompleks på 9.000 kvadratmeter. En gangbro forbinder hotellet direkte indendørs med MCH Herning Kongrescenter — en detalje, der afslører, at stedet fra starten var tænkt som en del af byens større infrastruktur for erhvervsliv og events.

Bygningen blev indviet 4. december 2010 efter to års byggeri, tegnet af Årstiderne arkitekter og opført af KPC BYG. Det var dengang et signal om, at Herning ville tilbyde mere end blot overnatning og messefaciliteter. Med DGI-Huset fik byen en multifunktionel bygning, der kunne servicere både lokale familier, motionister og forretningsrejsende. Projektet fik støtte fra Lokale og Anlægsfonden til idrætsdelen, mens hotel- og konferencefaciliteterne udvidede projektet betydeligt i både omfang og ambition. At projektet kombinerede offentlig støtte til idræt med privat hotelkapacitet, fortæller noget om den pragmatiske tilgang til byudvikling, som Herning har gjort til sin strategi.

Vandkulturområdet er designet med inspiration fra DGI-byen i København, et koncept, der fokuserer på leg, bevægelse og oplevelse frem for traditionel banesport. Det er en tilgang, der skal tiltrække både børnefamilier og dem, der søger motion i mindre formelle rammer. For herningensere betyder det en svømmehal, der adskiller sig fra den klassiske 25-meter-bane — noget, der kan gøre en forskel, hvis man gerne vil have variation i sit træningsrepertoire eller bare give børnene en anden oplevelse end standardbassinet. At konceptet er hentet fra hovedstaden og tilpasset en jysk provinsby, viser, hvordan Herning har importeret storbyløsninger uden at miste sin egen identitet.

DGI-Huset Herning føjer sig til rækken af store DGI-idrætsbygninger i København, Aarhus og Aalborg. At Herning fik sin egen udgave i 2010, placerer byen i selskab med landets største byer — en markering af, at Herning ikke kun defineres af tekstilindustri og messehaller, men også har de faciliteter, man ellers forbinder med universitetsbyer og hovedstadsområdet. Det er med til at tegne et billede af en by, der har ambitioner om at tilbyde en bred vifte af services til både fastboende og tilrejsende. For en by med omkring 50.000 indbyggere er det ikke selvfølgeligt at have en DGI-bygning i den kaliber.

Placeringen ved det, der i dag hedder Kousgaards Plads, er værd at lægge mærke til. Området var tidligere Nørregades parkeringsplads, og omdannelsen til byrum med multifunktionel bebyggelse siger noget om, hvordan byen har omdefineret sit centrum. Hvor parkeringspladser engang var en central del af byplanlægningen, er der nu kommet faciliteter, der inviterer til aktivitet og ophold. Det er et skift, mange danske byer har gennemgået, men i Herning skete det samtidig med, at byen konsoliderede sin position som messe- og kongresby. At man valgte at lægge både idræt, hotel og wellness på den plads, fortæller om en prioritering af multifunktionalitet frem for enkeltstående formål.

For den herningenser, der overvejer at besøge stedet, er det værd at vide, at DGI-Huset fungerer både som gennemgangssted og som destination i sig selv. Fitnesscentret og wellnessafdelingen giver mulighed for regelmæssig træning, mens vandkulturhuset kan være et alternativ til den lokale svømmehal. Hotellet og konferencefaciliteterne henvender sig primært til erhvervslivet, men gangbroen til kongrescentret betyder også, at man som lokal kan få adgang til et større netværk af events og arrangementer, hvis man bevæger sig i de kredse.

DGI-Huset er ikke et sted, man nødvendigvis taler meget om — det er bare der, som en del af byens funktionelle arkitektur. Men netop derfor fortæller det noget vigtigt om Herning: Det er en by, der investerer i infrastruktur, der understøtter både hverdagsliv og erhverv, uden at gøre det til en stor historie. Det er faciliteter, der arbejder i baggrunden og gør byen mere komplet.